Flyvende Palle
I Røde Kors afdeling Næstved-Fuglebjerg er det Palle, der sætter tekster og billeder grafisk op som frivillig kommunikationsansvarlig. Teksterne får han fra de forskellige interessegrupper eller fra en frivillig kommunikationsmedhjælper. Genbrugsbutikkerne står selv for deres kommunikation udadtil, men Palle hjælper med skilte og annoncer. Han er også administrator på Næstved-Fuglebjergs lokale Røde Kors Facebookside, og deres repræsentant i Næstved Integrationsråd. Palle producerer informationsfoldere og plakater til Besøgstjenesten, Integrationscaféerne og alle de andre undergrupper (se nedenfor).
Vejen til Røde Kors startede for Palle i 2013, hvor han tilbød at gå med i landsindsamlingen. Året efter sagde han ja til at blive indsamlingsleder, hvilket han har været siden, dog med en pause i 2019-2022. Palles baggrund ligger inden for den grafiske verden, hvor han som mediegrafiker arbejdede de seneste 34 år i Nationalbanken, inden han gik på pension i 2014.
Røde Kors Næstved-Fuglebjerg - en bred vifte af aktiviteter
Røde Kors Næstved-Fuglebjerg afdeling har ca. 230 medlemmer - 450 personer, hvis man tæller de frivillige med. Afdelingen dækker hele Næstved Kommune på nær tidligere Suså Kommune, der er en selvstændig afdeling. Kun indsamling kører fælles med Næstved-Fuglebjerg afdelingen.
Der foregår rigtig mange forskelligartede aktiviteter i Røde Kors lokalt. Herunder kan du se en oversigt over grupperne, og hvor du kan henvende dig, hvis du har lyst til at blive frivillig eller har brug for tjenesten.
Landsindsamling – Første søndag i oktober går frivillige hvert år fra dør til dør for at samle midler ind til hjælpearbejde. I 2024 blev 46% af donationen lokalt givet via MobilePay , men indsamlingsbøsserne blev også fyldt op med kontanter. I alt blev der indsamlet 110.000 kr. på de cirka 80 ruter, der blev travet igennem af frivillige. En del af pengene blev samlet ind foran butikker, der har søndagsåbent. Det lykkedes kun at dække 25% af ruterne med frivillige, så skulle du have lyst til at være med i år, er du meget velkommen til at kontakte Palle/Røde Kors.
Kommunen er inddelt i områderne Tappernøje, Mogenstrup, Holmegaard, Fuglebjerg, Glumsø og Næstved, der igen er underopdelt i grupperne A til E. Gruppens indsamlingskoordinator sørger for at køre de indsamlede midler til et centralt opsamlingspunkt i Næstved sidst på dagen.
Besøgstjenesten – Ældre medborgere, der savner kontakt i hverdagen, kan søge efter en besøgsven gennem Røde Kors. Du kan også selv blive besøgsven og være med til at sprede glæde og bryde ensomhed for mennesker, der er alene. Du besøger et andet menneske et par timer hver eller hver anden uge og lytter interesseret til livshistorien, så kommer samtalen af sig selv. Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Café Fuglen – I den hyggelige og hjemligt indrettede café i Fuglebjerg kan man tirsdag til fredag eftermiddag kigge ind og mødes et par timer med andre over en kop kaffe og et stykke kage. Det er også mødested for forskellige foreninger og aktiviteter. Kortklubben holder blandt andet til her. Adresse: Fuglebjerg Butikscenter, Byagervej 17, 4250 Fuglebjerg. Tlf.: 23 88 01 31.
Familienetværkets formål er at skabe netværk på kryds og tværs af familier. Der sigtes mod at bygge et godt og solidt sammenhold op, hvor medlemmer hjælper hinanden med, hvad de tumler med i hverdagen. Det er også et sted, hvor man kan få rådgivning. Frivillige fra Røde Kors står for aktiviteter, der løbende lægges op i gruppens Facebookgruppe. Ring på tlf. 20 75 86 77 eller skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis du vil være med.
Førstehjælp – sektionen tilbyder kurser i førstehjælp til private, foreninger, virksomheder, skoler og institutioner. Herudover kan man følge det lovbefalede førstehjælpskurser ved erhvervelse af kørekort, vedligeholdelseskurser og kurser tilpasset specielle behov. Ring på tlf. 40 94 43 85 eller skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis du vil vide mere.
Integrationscaféer – Er du lige kommet til Danmark, eller har du været her et stykke tid? Så er du velkommen i én af Røde Kors’ to integrationscaféer i lokalområdet, hvor der holdes møder et par gange om måneden. Her har du mulighed for at få en frivillig ven og venskabsfamilie, der hjælper dig til rette i Danmark. I øver det danske sprog, du får hjælp til at forstå det danske samfund og den danske kultur, og I kan sammen tage på ture. Her er flygtninge fra Ukraine og Eritrea, men mennesker fra hele verden er velkomne! Har du lyst til at blive netværksperson, så kontakt Røde Kors.
- Kultur- og sprogcaféen Sydpolen, Parkvej 109, 4700 Næstved. Tlf. 30 72 13 35 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
- International Café i Brøderup, Korskilde Bibliotek, Korskildevej 2A, 4733 Tappernøje. Tlf. 20 99 57 33 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Kvindenetværk ”Q-net” hjælper kvinder, der står i en svær situation og fx har været udsat for vold. Netværket er også for børn. De frivillige lytter og hjælper under tavshedspligt med fx møder med kommunen og praktiske opgaver. Ring på tlf. 42 40 04 27 eller skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis du enten har brug for støtte eller kunne tænke dig at blive frivillig. Alternativt ring til tlf. 42 51 36 00 eller skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Nørklerne - Der nørkles både til sårbare målgrupper i Danmark som hjemløse, krisecentre og plejehjem og til mennesker i krise rundt om i verden, hvor fattigdom og kulde gør vinteren svær at komme igennem. I Næstved og Fuglebjerg strikker nørklerne bl.a. små bamser til indsamlerne og syr indkøbsnet til salg i butikkerne. Indtjeningen går til støtte i Røde Kors' indsatser både nationalt og internationalt. Kan du lide at strikke, hækle eller sy – og vil du være en del af et fantastisk fællesskab? Ring til tlf. 21 26 82 13 (Næstved) eller tlf. 26 12 09 72 (Fuglebjerg).
Julehjælp deles ud til økonomisk trængte børnefamilier. I 2024 fik hver familie et gavekort på 900 kr. til COOP. Ring på tlf. 41 61 24 32 eller skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis du vil høre mere.
Samaritterne hjælper ved sportsstævner, koncerter mv. Med deres uddannelse og en akuttaske står de klar ved pludselig opstået sygdom og uheld som fx hjertestop og bistik. De kan bestilles til events både inden for og uden for kommunens grænser. De deltager bl.a. også på Roskilde Festivalen. Ring på tlf. 20 86 90 54 eller skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for at booke dem.
Samværdighed - Den ene samværsven er et menneske, der har en psykiatrisk diagnose eller er psykisk sårbar. Den anden er en Røde Kors-frivillig, som har lidt overskud og gerne vil lære et andet menneske at kende og måske blive et pusterum i en hverdag, hvor det tunge og svære kan fylde meget. Samværet aftales mellem vennerne både, hvad hyppighed og aktiviteter angår. Det kan være samtale over en kop kaffe, gå- eller cykeltur, en tur på café eller i biografen, eller blot sidde lige så stille sammen med hver sin syssel hjemme hos den ene. Ring på tlf. 22 80 24 32 eller skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis du kunne tænke dig en samværsven.
Patientstøtte - I samarbejde med Næstved Sygehus har Røde Kors en sygehus-besøgstjeneste. Ring på tlf. 53 38 30 80 eller skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis du kunne tænke dig enten at blive støtteperson eller har brug for støtte.
Vågetjenesten – Frivillige i Røde Kors sidder i de sidste timer af et døende menneskes liv og yder omsorg. Det kan være i eget hjem eller på et plejecenter. Ring på tlf. 40 24 24 32 eller skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis du kender nogen, der har brug for vores hjælp. Du er også meget velkommen som frivillig.
Genbrugsbutikker - Røde Kors har to lokale genbrugsbutikker:
- Kindhestegade 6B, 4700 Næstved med åbningstider mandag-fredag 10-17, lørdag 10-13. Ring på tlf. 25 77 87 82, hvis du kunne tænke dig at blive frivillig.
- Byagervej 15, 4250 Fuglebjerg; butikken har åbent mandag og fredag 10-14, tirsdag-torsdag 10-17, lørdag 10-13. Ring på tlf. 28 55 95 30, hvis du vil være frivillig.
Desuden har Røde Kors som noget nyt en internet-butik: www.rodekorsgenbrug.dk.
Ungdommens Røde Kors (URK) Næstved er en gruppe unge, som brænder for at gøre noget godt for børn og unge i lokalsamfundet. De laver aktiviteter med børn på krisecentre og børn af mødre i Q-netværket (efterværn). Derudover laver de aktiviteter med ukrainske børn og lejlighedsvis tager de i BonBonland, Lalandia og til sportsevents. Se aktiviteter på Instagram: spilopperne_naestved. Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..