Nu er Puljekalenderen, som er en oversigt over Social- og Boligstyrelsens ansøgningspuljer på social- og ældreområdet i 2025, offentliggjort.
Her kan I få overblik over de forskellige ansøgningspuljer, og hvornår de kan søges. Både formålet med de forskellige puljer, puljernes målgrupper og hvem, der kan søge puljerne (ansøgerkreds), men også hvornår de forskellige puljer forventes at blive udmeldt og udmøntet, fremgår af puljekalenderen.
Puljekalenderen 2025 blev offentliggjort i januar og opdateres hvert kvartal, så potentielle ansøgere kan løbende orientere sig i hvilke puljer, der kan søges resten af året.
I januar og februar er det kunstgruppen Kvisten, der udstiller i Frivilligcenter Næstved – De Sociale Foreningers Hus, hvor deres kunstværker pryder Folkerummet og gang arealet i stueetagen.
Kvisten består af 8 kunstnere fra Næstved, som fortæller:
”Vores gruppe blev etableret i 2021, fordi vi alle er sårbare på hver vores måde og trængte til et sted at være, hvor vi kan dyrke det sociale og det kreative samtidigt.
Vores kunst er meget forskellig - både i stilart og medie-type – men har det til fælles, at vi alle fortolker de samme emner. Der vælges ganske enkelt et emne ad gangen, som vi hver især kreerer et kunstværk ud fra. Et fælles tema har bl.a. været forskellige vartegn i og omkring Næstved. Dog laver vi selvfølgelig også helt individuelle værker ind i mellem.”
Det er Mette M. F. Christiansen, Kim Michael Pedersen, Hernan Gonzalez og Kenneth Nøhr, der udstiller i januar og februar, mens du kan glæde dig til at se de fire andre gruppemedlemmers kunstværker i maj og juni.
Læs mere om Kvisten og de fire kunstnere, der udstiller i januar og februar på deres fine plakat, som du finder via den blå knap nedenfor.
Se udstillingen Alle er velkomne til at kigge indenfor og se billederne i Frivilligcentrets åbningstid, som er mandag kl. 12.00-15.00, tirsdag kl. 13.00-16.00, torsdag kl. 12.00-18.00 og fredag kl. 9.00 - 12.00, dog kan du kun se billederne i Folkerummet, hvis ikke er optaget. Ellers kan du også nyde billederne, når du er til møde eller andre foreningsaktiviteter i Folkerummet.
FRIVILLIGJOB: Vil du gøre en forskel for fremtidens fagfolk i velfærden?
Har du lyst til at gøre en forskel for de kommende social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og pædagogiske assistenter?
SOSU ZBC i Næstved søger engagerede borgere, der har lyst til at spille en vigtig rolle i deres simulationstræning – en praktisk og virkelighedsnær øvelse, hvor eleverne træner de situationer, de vil møde i deres kommende arbejde.
Hvad er simulationstræning? Simulationstræning er en uundværlig del af uddannelserne, hvor eleverne får mulighed for at øve sig i realistiske scenarier. Det kan være alt fra støtte og pleje af borgere i hjemmet, sygepleje til indlagte patienter og til pædagogiske aktiviteter med børn og unge. Med din hjælp kan der skabes et autentisk læringsmiljø, der gør de dygtige elever endnu dygtigere – og klar til at gøre en forskel i praksis.
Hvad indebærer det?
Du deltager som "borger" eller "rolleperson" i udvalgte træningsforløb.
Opgaverne tilpasses dig – ingen forudsætninger er nødvendige.
Din tid og indsats vil være med til at skabe fremtidens professionelle fagfolk.
Forløbene forventer at starte i marts 2025 og nogle måneder frem til en start.
Hvad får du ud af det?
En unik oplevelse, hvor du er med til at forme fremtidens velfærd.
Mulighed for at lære mere om de spændende uddannelser og de dedikerede elever på SOSU ZBC.
Masser af taknemmelighed og et kig ind i en hverdag, hvor mennesker hjælper mennesker.
Vil du vide mere eller tilmelde dig? Kontakt SOSU ZBC Næstved på tlf. 31 93 56 75 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så de kan fortælle mere om, hvordan du kan bidrage.
Bliv en del af noget større – sammen gør vi fremtidens fagfolk klar til virkeligheden!
HAVES: 20 glade og engagerede selvtrænere SØGES: en frivillige underviser til træningsholdet
Kræftrådgivningen i Næstved søger en frivillig underviser til deres træningshold.
Har du:
Tid og lyst til at undervise 1-2 gange om ugen på tirsdage og/eller fredage kl. 10.00-11.00?
Erfaring og viden om træning og undervisning? Måske er du pensioneret fysioterapeut eller gymnastik instruktør.
Smil på læben og mod på at bidrag som frivillige i kræftsagen?
Kræftrådgivningen står klar med hjælp og god introduktion.
Skriv et par linjer om dig selv og sende dem til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ring på tlf. 70 20 26 46, så uddyber de gerne.