imagefp4Kontakt os:

Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Vil du være medlem af Frivilligcenter Næstved?

Som medlem af foreningen Frivilligcenter Næstved er du med til at støtte det frivillige sociale arbejde i Næstved.

Der findes to typer medlemskab - medlemskab for private/enkeltpersoner, der koster 200 kr. årligt og medlemskab for foreninger/grupper, som koster 300 kr. årligt.

Foreningsmedlemmer får en række fordele og tilbud:

  • Foreningen får tilsendt Frivilligcentrets Årsskrift én gang om året, kursustilbud og andre informationsmaterialer.
  • Foreningen kan deltage i Frivilligcentrets arrangementer og kurser til nedsat pris/medlemspris.
  • Foreningen kan, såfremt det er en social forening, låne lokaler i Frivilligcenter Næstved - De Sociale Foreningers Hus til foreningsaktiviteter.
  • Foreningen kan benytte sig af Frivilligcentrets foreningsservice og øvrige kerneydelser, såsom frivilligformidling, konsulentstøtte og projektudvikling.
  • Foreningen bliver indbudt til Årsmøde i Foreningen Frivilligcenter Næstved.

Hvordan bliver din forening medlem?
Vil du melde dig ind, kan du enten komme forbi Frivilligcentret og betale medlemskontingentet eller overføre pengene til vores bankkonto i Spar Nord, reg.nr. 9819 konto nr. 4575044455 (angiv foreningsnavn samt kontaktoplysninger).

Derudover skal du udfylde og underskrive blanketten Erklæring om medlemskab og returnere den til os.
Det er vigtigt, at du returnerer blanketten, da det er en forudsætning for, at vi kan modtage statsstøtte til driften af Frivilligcentret.

Ønsker din forening at blive optaget i Den Sociale Vejviser, eller har du ændringer til de nuværende oplysninger, skal du udfylde dette skema, og returnere det til os, gerne på mail til adm@frivilligcenter-naestved.dk.

Har du spørgsmål eller behov for yderligere information, så kontakt os enten på tlf. 55 77 62 43 eller adm@frivilligcenter-naestved.dk.