imagefp4Kontakt os:

Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Lokaleudlån

I Frivilligcenter Næstved - De Sociale Foreningers Hus kan frivillige sociale foreninger og grupper låne lokaler. For at låne lokaler skal din forening eller gruppe være medlem af Frivilligcenter Næstved.

Det er gratis at låne et lokale. Men hvis din forening booker et lokale og ikke skal bruge det alligevel, skal I afmelde bookingen hurtigst muligt. Melder I ikke afbud, vil I blive opkrævet et udeblivelsesgebyr på 250 kr.

Hver forening og gruppe kan max låne lokaler én gang om ugen.

Sådan booker du et lokale
Du kan booke et lokale til din forening ved at ringe os på tlf. 55 77 62 43, sende en mail til adm@frivilligcenter-naestved.dk eller komme forbi i vores åbningstid.

Du skal huske at hente nøgle og nøglebrik til jeres lokalelån, som skal hentes indenfor Frivilligcenter Næstveds åbningstid. Ligger lokalelånet i Frivilligcentrets åbningstid, behøver du ikke nøgle. 

Book i god tid
Fra den 1. december (den første hverdag i december) kan du booke lokaler i hele det kommende kalenderår. Dvs. fra fredag den 1. december 2017 kan du booke lokaler i hele 2018, og fra mandag den 3. december 2018 kan du booke lokaler i hele 2019.

Frivilligcenter Næstved holder dog ferielukket i juli og mellem jul og nytår. I de perioder kan din forening ikke låne lokaler.

Lokaler og faciliteter 
Under menupunktet ”Vores lokaler” kan du læse mere om lokaler og faciliteterne i Frivilligcenter Næstved - De Sociale Foreningers Hus.

Vil du vide mere?
Du kan læse mere i vores lokalefolder (henvend dig til Frivilligcenter Næstved for at få et eksemplar), og ellers er du altid velkommen til at kontakte Frivilligcenter Næstved.