imagefp4Kontakt os:

Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Nyheder

Kan du lide at lave mad, og har du lyst til at lære børn om madlavning og sund kost?

Kan du lide at lave mad, og har du lyst til at lære børn om madlavning og sund kost?

Så bliv frivillig instruktør på en Madskole i Næstved! Madskoler søger frivillige instruktører,...

Vil du være demensveninstruktør?

Vil du være demensveninstruktør?

Så kan du være med til at gøre vores samfund mere demensvenligt. Alzheimerforeningen og Næstved...

Pårørende til mennesker med en psykisk lidelse kan få hjælp i forskningsprojekt

Pårørende til mennesker med en psykisk lidelse kan få hjælp i forskningsprojekt

Er du pårørende til en person, der har en psykisk lidelse, har du mulighed for gratis at deltage i...

Multihuset Sydpolen – hvad er det?

Multihuset Sydpolen – hvad er det?

I skolen lærte vi, at Sydpolen var et koldt og ufremkommeligt sted, men sådan forholder det sig...

Få tilskud til frivillige sociale projekter og aktiviteter - nu uddeles resten af Frivillighedspuljen 2019

Få tilskud til frivillige sociale projekter og aktiviteter - nu uddeles resten af Frivillighedspuljen 2019

  Sidder du med en ide til et projekt eller en aktivitet, som kan løfte værdien af det frivillige...

  • Kan du lide at lave mad, og har du lyst til at lære børn om madlavning og sund kost?

    Kan du lide at lave mad, og har du lyst til at lære børn om madlavning og sund kost?

  • Vil du være demensveninstruktør?

    Vil du være demensveninstruktør?

  • Pårørende til mennesker med en psykisk lidelse kan få hjælp i forskningsprojekt

    Pårørende til mennesker med en psykisk lidelse kan få hjælp i forskningsprojekt

  • Multihuset Sydpolen – hvad er det?

    Multihuset Sydpolen – hvad er det?

  • Få tilskud til frivillige sociale projekter og aktiviteter - nu uddeles resten af Frivillighedspuljen 2019

    Få tilskud til frivillige sociale projekter og aktiviteter - nu uddeles resten af...

En sej Frivillig Fredag

 

Årets tema 2018 for Frivillig Fredag var ”Her er vi seje sammen”. Og det blev til fulde bevist, da frivillige ildsjæle stablede et flot og spændende arrangement på benene fredag den 28. september 2018 i Frivilligcenter Næstved – De Sociale Foreningers Hus. Alle havde travlt fra morgenstunden, så bannere, balloner, borde og bespisning kunne være klar, når døren til haven blev åbnet for alle borgere kl. 14.

 

Her var lamper og redningsveste, et Hans Scherfig-billede og sammenklappelige kurve i loppemarkedsboderne foruden en masse andre gode sager. Dåsekast-boden udløste mange grin. Børnene muntrede sig med Lego, fik ansigtet forvandlet til en kat med ansigtsmaling og andre hyggede sig ved de to små bål, hvor lækkersultne kunne stille deres sult med ristede skumfiduser.

 

Udover at skabe de udadrettede aktiviteter for borgere nød foreningerne også muligheden for at netværke indbyrdes på tværs af frivillige foreninger.

 

I løbet af eftermiddagen blev der budt på gratis kaffe, te, kakao og kager. Mange var enige om at rabarberkagen var bedst, men også æblekagen og kagemandskringlen var efterspurgte.

 

Norskfødte Atle Armstrong stod for den musikalske underholdning i haven på Farimagsvej 16, og det nye rullegræs måtte gerne betrædes. Bløde toner flød fra højttalerne, når Atle spillede Greensleves, Once I lived a life of a millionaire og House of the Rising Sun. Septembersolen skinnede, og det var klart og dejligt vejr.

 

Sidst på eftermiddagen holdt Ulrik Varnæs alias 60-årige Jens Arentzen et gribende foredrag for indbudte frivillige sociale foreninger. Her fortalte Jens Arentzen åbent om sit barndomshjem med alkoholproblemer og om, hvordan han selv blev hjulpet ud af følelserne af skam og skyld. Han hyldede de frivillige, der gør en stor forskel for sårbare mennesker og sagde: ”Det er først når nogen laver en connection med dig, at din situation forandres”.

 

Efter indtagelse af en lækker buffet fortalte to lokale foreninger herefter om deres virke, og hvad de står for.

 

Home-Start, der støtter pressede småbørnsfamilier, fortalte om, hvordan frivillige i deres forening besøger - og hjælper - trængte børnefamilier nogle timer om ugen. Det kan være ensomme eller enlige forsørgere, sygdomsramte eller forældre, der er bange for at gå ud. Flerlingefamilier er også i deres målgruppe. Hjælpen kan være praktisk, rådgivende eller blot lyttende.

 

Ventilen, der er en ungdomsforening for ensomme unge i alderen 15-25 år, fortalte om deres aktiviteter, hvor de blandt andet støtter unge i at komme ud blandt andre og give dem troen på sig selv tilbage.

 

 

Tak til alle, der var med til at gøre Frivillig Fredag i Næstved til en skøn dag!

 

 

Se flere billeder på vores Facebookside.

TV2 East var også forbi – se deres indslag her.

 

 

Frivillig Fredag i Næsved var arrangeret af Frivilligcenter Næstved, Næstved Frivilligråd og Næstved Kommune i samarbejde med ADHD-foreningen, Alzheimerforeningen, Diabetesforeningen, FBU Forældrelandsforeningen, Frelsens Hær, Gå tur venner Næstved, Hjerteforeningen, Home-Start Familiekontakt, Kræftforeningen De Aktive, Liva Rehab, Mødrehjælpen, Nødhjælpsdepotet og Ventilen.

 

 

 

 

Hvad er Frivillig Fredag?

Frivillig Fredag er Danmarks årlige nationale hyldestdag til alle dem, der arbejder frivilligt. Rigtig mange frivillige yder en uvurderlig indsats for at hjælpe nogle af de mange sårbare og udsatte mennesker, vi har i Danmark – et frivilligt arbejde som mange steder ellers ikke ville blive udført. 

 

Samtidig skal dagen vise alle de spændende ting, det er muligt at engagere sig i, så der er endnu flere, der får lyst til at være frivillige. 

 

Dagen fejres altid sidste fredag i september og blev indstiftet af forhenværende socialminister Benedikte Kiær i 2011.

FrivilligFredag2018 5

FrivilligFredag2018 2FrivilligFredag2018 4FrivilligFredag2018 1FrivilligFredag2018 3FrivilligFredag2018 6