imagefp4Kontakt os:

Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Nyheder

Dansk-Afghansk Forening ved Næstved

Dansk-Afghansk Forening ved Næstved

Dansk-Afghansk Forening er en lille forening, der arbejder på at skabe bro mellem dansk og...

Kom til grill og fællesskab i Frivilligcentret - Alle skal forkæles :-)

Kom til grill og fællesskab i Frivilligcentret - Alle skal forkæles :-)

Alle brugere i Frivilligcenter Næstved inviteres til hygge fra grillen onsdag den 29. maj 2019 kl....

Så er det ud! - Naturen kalder

Så er det ud! - Naturen kalder

Kan du kun huske første vers af sangen ”Vi har lejrbål her…”? Så er det måske på tide at få den...

Danmark for Målene har brug for din hjælp

Danmark for Målene har brug for din hjælp

Danmark for Målene søger frivillige i Næstved til at hjælpe med opstilling, afvikling samt...

Havestole forsvundet

Havestole forsvundet

11 havestole har for nyligt taget flugten fra Frivilligcenter Næstved – De Sociale Foreningers...

  • Dansk-Afghansk Forening ved Næstved

    Dansk-Afghansk Forening ved Næstved

  • Kom til grill og fællesskab i Frivilligcentret - Alle skal forkæles :-)

    Kom til grill og fællesskab i Frivilligcentret - Alle skal forkæles :-)

  • Så er det ud! - Naturen kalder

    Så er det ud! - Naturen kalder

  • Danmark for Målene har brug for din hjælp

    Danmark for Målene har brug for din hjælp

  • Havestole forsvundet

    Havestole forsvundet

Ungdomsuddannelser, produktionsskoler og grundskoler: SE HER!

Nødhjælpsdepotet i Næstved søger samarbejdspartnere inden for skole og uddannelse.

noedhjaelpsdepotet b613 h300I 1990 begyndte en gruppe frivillige pensionister at samle gode, kasserede ting ind til Litauen, der efter mange års russisk besættelse stod og manglede både skoleinventar, hospitalsudstyr og meget andet, de ikke havde økonomiske midler til selv at anskaffe.

I 2004 udvidede Nødhjælpsdepotet hjælpen til også at omfatte fattige lande i Afrika fx Marokko, Gambia, Ghana, Kenya, Zimbabwe, Senegal, Burkina Faso, Togo, Tanzania ud over at Rumænien, Armenien, Hviderusland og Ukraine også kom med på Østsiden.

Nu er tiden inde til endnu et udviklingstrin”, udtaler Hiba Belhaiba, der er formand på projektet og selv kom til Danmark fra Marokko for 29 år siden. ”Vi ønsker os en aktiv ungdomsafdeling, ligesom Nødhjælpsdepotet også har det i Schweiz og Belgien. Vi søger derfor klasser, der vil indgå i konkrete projekter og samarbejder”, tilføjer Hiba.

Klasserne kan komme fra ZBC, VUC, NGH, Herlufsholm eller Produktionsskolen, hvor enkelte fag som samfundsfag, sprogfag, håndværkerfag eller lignende bliver inddraget i et samarbejdsprojekt. Grundskoleklasser må også meget gerne henvende sig. Måske kunne vi lave noget som led i Undervisningsministeriets ”Den åbne skole”, hvor omverdenen bliver inddraget, og eleverne får mere kendskab til bl.a. samfund, foreningsliv og kultur.

Konceptet kunne omhandle indsamlingsdelen i Danmark, men projektet kunne også lægge op til en studierejse, hvor eleverne fulgte med en container ud i et af verdens nødlidende lande. ”Efterfølgende ville ønskescenariet være, at de unge mennesker formidlede deres oplevelser til andre unge i fx artikler og foredrag på sociale medier, ugeblade, i skoler mv.”, siger Hiba.

I Nødhjælpsdepotet indsamles effekter, der kan genbruges. Ting, der ikke er funktionsdygtige, repareres. Det kan være cykler, symaskiner eller kørestole. Eleverne kunne hjælpe med synliggørelse og marketing i forhold til organisationen, og projektet kunne munde ud i en studierejse til et modtagerland. Praktikperiode i Nødhjælpsdepotet i forbindelse med skolearbejde er også en mulighed.

Nødhjælpsdepotet rummer også mulighed for spændende, individuelle oplevelser i udlandet efter at ”huen” er kommet på.

Kontakt skolelærer Hiba Belhaiba på mail belhaiba1667@hotmail.dk eller tlf. 20 61 37 36, hvis du er lærer, og projektet har fanget din interesse.

Læs mere på hjemmesiden www.dkrelief.dk

  noedhjaelpsdepot cykler mindre   noedhjaelpsdepot tavler mindre
    Uddannelseschef Jacob Leinum fra Næstved Gymnasium og HF og formand Hiba Belhaiba fra Nødhjælpsdepotet besøger Nødhjælpsdepotets cykelværksted, hvor frivillige reparerer genbrugscykler, så de bliver køreklar til at cykle rundt i Afrika og Østeuropa.        Uddannelseschef Jacob Leinum fra Næstved Gymnasium og HF og formand for Nødhjælpsdepotet Hiba Belhaiba ser på projekter.

 

FAKTABOKS
En gruppe engagerede frivillige mødes hver uge på Rønnebæksholm, hvor de indsamler, sorterer, reparerer, pakker og læsser genbrugstøj, sko, møbler, køkkenudstyr, computere og handicapudstyr af enhver art til forsendelse i lastvogne og containere til fattige lande i Afrika og Østeuropa.

Mange lokale institutioner og virksomheder er blandt donorerne, ligesom mange private mennesker giver gode genbrugsting til organisationen. Nødhjælpsdepotet sender hvert år ca. 19 containere ud i verden i samarbejde med Udenrigsministeriet.

Effekter kan afleveres på Rønnebæksholm – den gule bygning, 4700 Næstved her mandag og tirsdag kl. 8.00-12.00.

Nødhjælpsdepotet kaldes også Danish Relief Group.

 

Artiklen om Nødhjælpsdepotet er skrevet af Frivilligcenter Næstved.
Frivilligcenter Næstved har i samarbejde med foreningerne fokus på at udbrede kendskab til områdets forskellige frivillige sociale foreninger.