imagefp4Kontakt os:

Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Nyheder

Lokalebookinger i 2020 og ekstraordinær åbningstid

Lokalebookinger i 2020 og ekstraordinær åbningstid

Mandag den 2. december 2019 åbner vi for lokalebookinger i hele 2020. Denne dag har vi...

Juleferie i Frivilligcentret

Juleferie i Frivilligcentret

Fredag den 20. december 2018 kl. 9.00-12.00 er Frivilligcenter Næstveds sidste åbningsdag, inden...

Skal vi lave en Hemingway Club i Næstved?

Skal vi lave en Hemingway Club i Næstved?

EM 1992, seksualitet og James Bond er eksempler på emner, der tages op, når mænd over 60 år mødes...

Torben Kronstrand Nielsen udstiller i Folkerummet

Torben Kronstrand Nielsen udstiller i Folkerummet

Du kan opleve et udpluk af Torben Kronstrand Nielsens malerier i Folkerummet i Frivilligcenter...

Prostatakræft – sygdommen der rammer både mænd og kvinder

Prostatakræft – sygdommen der rammer både mænd og kvinder

”Min kone og jeg joker ofte med, at når jeg klapper hende bagi, vender hun sig om og siger ’tak’”....

  • Lokalebookinger i 2020 og ekstraordinær åbningstid

    Lokalebookinger i 2020 og ekstraordinær åbningstid

  • Juleferie i Frivilligcentret

    Juleferie i Frivilligcentret

  • Skal vi lave en Hemingway Club i Næstved?

    Skal vi lave en Hemingway Club i Næstved?

  • Torben Kronstrand Nielsen udstiller i Folkerummet

    Torben Kronstrand Nielsen udstiller i Folkerummet

  • Prostatakræft – sygdommen der rammer både mænd og kvinder

    Prostatakræft – sygdommen der rammer både mænd og kvinder

Det kunne være Peter eller Anna, men det kunne også være Adam

Foreningen Børns Voksenvenner arbejder på at etablere værdifulde venskaber mellem børn med et spinkelt socialt og familiemæssigt netværk og engagerede, livsglade voksne, der vil dele deres tid, overskud og energi med et barn. Som voksenven kan du være med til at gøre en livsvarig, positiv forskel for et barn, der i dagligdagen lever med kun én forælder.

Voksenven hjælper Adam igennem dagligdagen
Adam på 10 år bor sammen med sin storesøster og mor. Han er glad for at gå i skole, men bor lidt væk fra sine kammerater og har derfor sjældent nogen med hjem og lege. I familiens netværk er der få mænd - ingen som Adam har en tæt kontakt til. Derfor har Adams mor kontaktet Børns Voksenvenner, og Adam har nu fået en voksenven: Allan. De mødes et par gange om måneden. Når Allan og Adam mødes i Næstved, hvor de bor, spiller de matador, taler om fodbold, cykler ture og laver lige, hvad de har lyst til. ”Så laver vi te og sidder og hygger. Vi hjælper hinanden meget”, siger Adam, der synes, at det er fedt at være sammen med Allan, fordi han har ham helt for sig selv, og de kan lave nogle “drengeting”.

Sådan bliver du voksenven
Voksenvenner er frivillige i alle aldre med forskellige uddannelser og interesser. Fælles for dem er, at de har tid og overskud til at være en ekstra voksen og rollemodel i et barns liv et stykke ud i fremtiden. Børns Voksenvenner interviewer interesserede, tager på hjemmebesøg i forbindelse med godkendelse og alle voksenvenner skal selvfølgelig fremvise en ren børne- og straffeattest.

Desuden ser Børns Voksenvenner helst, at du ikke har børn under konfirmationsalderen, da der ikke skal gå noget fra dem.

Har du lyst til at bruge omkring to gange to timer månedligt sammen med et barn, er du meget velkommen til at kontakte Børns Voksenvenner.

Brug for en voksenven
Børn fra seks til cirka tolv år kan søge efter en voksenven. Alle kan have brug for en ven, for eksempel hvis barnet har mistet sin far eller kontakten til ham. Barnet kan have ukendt donorfar, eller der kan være svær sygdom eller handicaps i den øvrige del af familien.

Venskab i praksis
Barnet og voksenvennen mødes typisk hjemme hos den voksne. Børnene nyder, at den voksne har tid til at bage en kage, gå på legepladsen eller dyrke en eller anden hobby sammen med dem.

Efter hvert besøg aftaler voksenvennen og barnets forælder, hvornår barnet og den voksne skal ses igen.

Når et nyt venskab er etableret, følger Børns Voksenvenner venskabsparret løbende det første år. Det gør de for at sikre sig, at begge parter trives, og at ingen føler sig svigtet i forhold til det aftalte. Venskaberne har selvfølgelig også selv mulighed for at kontakte Børns Voksenvenner, hvis de har udfordringer eller spørgsmål.

Fællesskab på tværs af venskaberne
BoernsVoksenvenner Vennepar på vej op i skovtårn 2019Én gang om året mødes alle børn og voksenvenner på Sjælland (København undtaget) til et stort fælles arrangement. I år var alle samlet på Camp Adventure i skoven ved Gisselfeld Kloster den 4. juni, hvor de kravlede rundt i trætoppene og besteg det nye Skovtårn.

I efteråret 2018 var alle børn og voksne fra Børns Voksenvenner i Næstved lokalforening ude at bowle og bagefter på Burger King. Da ejeren af den lokale Myrup Fiskepark tilbød en gratis Put &Take-dag for børn og voksne, var foreningen ikke sene til at takke ja. Det blev til en dejlig fisketur i maj i år. ”Det er dejligt at mærke opbakning til lokalforeningen”, siger Anette.

Bestyrelsen
Anette er medlem af bestyrelsen, der består af i alt fem personer. Tre af dem – én sundhedsplejerske, en sygeplejerske og Anette, der er pædagog – tager sig af godkendelse af voksenvenner ved hjemmebesøg. Efterfølgende gør de sig umage med at matche børn og voksne ud fra geografi, alder og interesser.

Andre bestyrelsesmedlemmer tager sig af PR. Blandt andet uddeler de foldere om Børns Voksenvenner på Foreningernes dag og Næstved Messen i håb om at komme i kontakt med nye voksenvenner og børn. Det hænder også, at bestyrelsen får henvendelser fra skolelærere eller ledere af sorggrupper med børn, som gør opmærksom på børn, der kunne have glæde af en voksenven. Bestyrelsen prøver at løse alle opgaver så godt, det er muligt.

Foreningen får økonomisk støtte fra Næstved Kommune.

Anette
Det føles dejligt at give noget af min tid til et barn, der har brug for mere voksenkontakt i hverdagen”, siger Anette. Anette begyndte som voksenven for fire år siden, da hun mærkede et overskud efter, at hendes egne tre børn var blevet store. Hun faldt tilfældigt over foreningen Børns Voksenvenner og blev matchet med en dejlig pige på 9 år.

Efter et par år fik Anette også lyst til at også at gå ind i matcherrollen. Hun tog derfor et weekendkursus arrangeret af landsforeningen. ”Jeg bliver høj, når det lykkes os at matche en voksen og et barn til et varmt venskab. Det giver energi til alle”, smiler Anette.

 

FAKTABOKS

  • Børns Voksenvenner er en landsforening med 40 lokalforeninger fordelt rundt om i Danmark.
  • Næstved-afdelingen dækker Næstved og oplandet op til Ringsted, Fuglebjerg, Præstø og Vordingborg.
  • Der er til stadighed børn på venteliste.
  • Det er gratis at få en voksenven.
  • Kontakt uforpligtende Anette Rubæk på tlf. 23 924 926 eller mail anette@rubaeks.dk for at høre mere:
    - Vi hjælper gerne med, at dit barn får en voksenven
    - Bliv voksenven og gør barnets smil større
    - Foreningen kunne også godt bruge en ekstra frivillig matcher.

 

Frivilligcenter Næstved har i samarbejde med foreningerne fokus på at udbrede kendskab til områdets forskellige frivillige sociale foreninger. Artiklen om Børns Voksenvenner er skrevet af Anne Damsbo, Frivilligcenter Næstved.