imagefp4Kontakt os:

Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Nyheder

Søg fondsmidler til aktiviteter og udflugter for børn

Søg fondsmidler til aktiviteter og udflugter for børn

Poul Erik Bech Fonden er interesseret i at støtte foreninger med frivillige kræfter, som gør en...

Ny pulje: Udflugter, ferielejre, musik- og kulturarrangementer

Ny pulje: Udflugter, ferielejre, musik- og kulturarrangementer

Bemærk kort ansøgningsfrist: 29. maj 2020 kl. 12.00. Formålet med ansøgningspuljen er at yde...

Hjælp os med at hjælpe jer

Hjælp os med at hjælpe jer

I Frivilligcenter Næstved vil vi gerne støtte jer i jeres foreningsarbejde. Så længe corona-virus...

Rabatordning til foreninger i Næstved kommune

Rabatordning til foreninger i Næstved kommune

Gør din forening brug af Kvickly Næstveds rabatordning til foreninger og sportsklubber i...

Få ny viden med webinarer og online-kurser i coronatiden (opdateres løbende)

Få ny viden med webinarer og online-kurser i coronatiden (opdateres løbende)

Der er et stort udbud af gratis webinarer og online kurser for frivillige og frivillige foreninger...

  • Søg fondsmidler til aktiviteter og udflugter for børn

    Søg fondsmidler til aktiviteter og udflugter for børn

  • Ny pulje: Udflugter, ferielejre, musik- og kulturarrangementer

    Ny pulje: Udflugter, ferielejre, musik- og kulturarrangementer

  • Hjælp os med at hjælpe jer

    Hjælp os med at hjælpe jer

  • Rabatordning til foreninger i Næstved kommune

    Rabatordning til foreninger i Næstved kommune

  • Få ny viden med webinarer og online-kurser i coronatiden (opdateres løbende)

    Få ny viden med webinarer og online-kurser i coronatiden (opdateres løbende)

Somali-Næstved Kulturforening: Lad os arbejde sammen for et fælles fredeligt og velfungerende samfund

Jeg er taknemmelig over for Danmark. Danskerne har givet mig så meget. Hvis ikke danskerne havde taget imod os flygtninge, havde vi måske ikke fået en chance til i livet med uddannelse, arbejde, fred og ro”. Ordene er Khadar Mohammeds, formand for Somali-Næstved Kulturforening.

På denne baggrund tog Khadar i 2016 initiativ til at danne Somali-Næstved Kulturforening. ”Her ønsker vi at skabe gode miljøer omkring børn og unge ved at give lektiehjælp og inspirere dem til at studere og arbejde. Vi skaber rum til sportsaktiviteter, gode fællesskaber og hjælper de voksne med at komme ud på arbejdsmarkedet og integrere sig”, lyder det fra Khadar, og han fortsætter ”I Somalia er der ingen kommuner eller jobformidling, alle må klare sig selv! Det var derfor en stor, men meget positiv omvæltning at komme til lille, velordnede Danmark for mig!

Khadar Mohammeds historie
Somali Næstved Kulturforening Khadar Mohammed 2019 webKhadar kom til Sandholm Asylcenter som flygtning fra borgerkrigen i Somalia i 2009. Efter syv måneder fik han opholdstilladelse og senere fast bopæl i Næstved, hvor han nu bor med sin hustru, Warda Abdullahi Haji; også fra Somalia. De har fem børn på henholdsvis 7, 5 og 3 år samt tvillingepiger født fem dage før vores interview. Khadar arbejder som mekaniker på en lokal maskinfabrik. Han kunne ikke få arbejde med sin landmåleruddannelse fra Somalia, så de første år i Danmark brugte han på mekanikeruddannelsen på EUC Sjælland sideløbende med danskkursus. Khadars hustru har en farmaceutuddannelse, men den kan heller ikke bruges her i landet, så hun har planer om at læse til sygeplejerske efter endt barselsorlov.

Khadar og hans familie føler sig vel-integreret. De taler sproget flydende, og Khadar er bl.a. med i bestyrelsen i børnenes daginstitution. Khadar hjælper med kommunikationen mellem personale og forældre med anden etnisk baggrund. At børnene skal være i institutionen inden kl. 9.00 kan være svært at forstå ligesom han opfordrer personalet til fx at tale langsomt og bruge enkle ord, som forældrene kender fra sprogskolen og ikke eksempelvis siger ”jeg smutter”.

Somali-Næstved Kulturforening
Foreningen ønsker at skabe bånd mellem dansk og somalisk kultur og støtte integrationen. Somaliere, der har været i landet i længere tid, hjælper nyankomne med kontakt til det offentlige system, og hvad de ellers har brug for.

De unge dyrker fodbold og basketball sammen. De er lidt udfordrede på at finde en egnet sportsplads, der er til at betale, så har du en idé, kontakt da gerne Khadar. Heldigvis kan de altid løbe sammen.
Børn og voksne tager også på ture sammen bl.a. til Legeland.

Foreningen mødes jævnligt i Frivilligcenter Næstved – De Sociale Foreningers Hus, hvor de som medlemmer gratis låner lokaler. Her laver voksne og børn mad sammen flere gange om året, når de fejrer afslutningen af Ramadanen, tidspunktet for pilgrimsrejse, uafhængighedsdagen 1. juli, hvor Somalia blev fri af sine kolonimagter, og det islamiske nytår.

Foreningen laver også fællesarrangementer med andre muslimer og andre foreninger som fx ”Naest ved Afrika”, som har medlemmer fra hele det afrikanske kontinent.

Fordi vi er sorte, betyder det ikke, at vi alle lyver, stjæler og er kriminelle. Mit ønske er, at vi på tværs af nationaliteter arbejder mod fordomme og for et fælles fredeligt og velfungerende samfund. Jeg vil meget gerne være med til at opdrage somaliske børn og unge til at respektere det danske samfund og de danske værdier. Vi må ikke glemme at være taknemmelige for det gode miljø, vi har mødt i Danmark med sikkerhed, sundhedssystem, skolegang og uddannelse”, siger Khadar afsluttende.

Fakta
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Khadar Mohamed på e-mail khadar2009@live.dk eller tlf. 53 60 90 99. Du kan også melde dig ind i Somali-Næstved Kulturforening samme sted.
Somali-Næstved Kulturforening har ca. 30 voksne medlemmer og ca. 30 børn/unge-medlemmer (nov. 2019).

Læs mere på https://frivilligcenter-naestved.dk/social-vejviser/item/somali-naestved-kulturforening.

Somalia er så præget af borgerkrig, at det kun eksisterer ifølge loven. I praksis er det i opløsning. Befolkningens gennemsnitslevealder er skønnet til 52 år, og hver kvinde føder i snit seks børn. Det skal ses i lyset af, at der ingen offentlig ældreomsorg er, og at spædbørnsdødeligheden er på knapt ti procent. I 2001 var over 60 % af den voksne befolkning analfabeter (kilde: wikipedia).

 

Frivilligcenter Næstved har i samarbejde med foreningerne fokus på at udbrede kendskab til områdets forskellige frivillige sociale foreninger. Artiklen om Somali-Næstved Kulturforening er skrevet af Anne Damsbo, Frivilligcenter Næstved.