imagefp4Kontakt os:

Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Nyheder

March mod ensomhed i Næstved d. 21-22. aug.

March mod ensomhed i Næstved d. 21-22. aug.

Kom og gå eller kør med, når ’March mod ensomhed’ kommer til Næstved den 21.-22. august...

Vejen til guldet – et grundkursus i fundraising

Vejen til guldet – et grundkursus i fundraising

Få indsigt i relevante fonde og puljer samt inspiration og værktøjer, som øger sandsynligheden for...

Kig i kalenderen

Kig i kalenderen

Skynd dig ind og se kalenderen her på hjemmesiden. Der er allerede mange spændende arrangementer i...

Leder du efter en pårørende?

Leder du efter en pårørende?

Hvert år mister tusindvis af mennesker kontakt med deres familier på grund af krige, katastrofer...

SØGES: Engageret og dynamisk leder til vores frivilligcenter

SØGES: Engageret og dynamisk leder til vores frivilligcenter

Frivilligcenter Næstved og De Sociale Foreningers Hus søger pr. 1.oktober 2022 eller snarest...

  • March mod ensomhed i Næstved d. 21-22. aug.

    March mod ensomhed i Næstved d. 21-22. aug.

  • Vejen til guldet – et grundkursus i fundraising

    Vejen til guldet – et grundkursus i fundraising

  • Kig i kalenderen

    Kig i kalenderen

  • Leder du efter en pårørende?

    Leder du efter en pårørende?

  • SØGES: Engageret og dynamisk leder til vores frivilligcenter

    SØGES: Engageret og dynamisk leder til vores frivilligcenter

Elever fra Herlufsholms Skole arbejder frivilligt

Ud fra visionen om at Herlufsholm Skole vil være nordens bedste skole til at uddanne unge mennesker til at gå foran og tage ansvar – for sig selv, for hinanden og for det fællesskab, de er en del af, sendte skolen 125 1.g-elever i frivilligjobs rundt om i kommunen 14.-16. marts 2022.

Projektet blev etableret i samarbejde med Næstved Kommune, Frivilligcenter Næstved og et antal frivillige organisationer, der tog de unge ind som frivillige i de tre dage. Her fik eleverne en forståelse for de forskellige organisationer og indgik i de daglige arbejdsrutiner. Alle foreninger har meldt tilbage, at det var en frisk pust med de unge aktører.

Vi lærte, at de unge ikke er bange for at tage fat. Fremover vil vi vil gøre en større indsats, for, at de bliver en del af vores forening ved siden af deres studie- og fritidsinteresser fx ved at lave kortere vagter til studerende fx to timer mod en normalvagt på fire”, udtaler Betina Larsen fra Stop Spild Lokalt.

Herlufsholm Skole holdt Kick-Off møde onsdag den 23. februar. Her blev de frivilligjob, der blev tilbudt i kommune og organisationer, præsenteret for eleverne. Eleverne havde nu to dage til beslutte, hvilke job de ville sætte øverst på deres prioritetsliste og hvilke job, de alternativt ville prøve kræfter med, hvis nummer ét var taget.

Vores egne frivillige havde stor glæde af, at de unge kom med en interesseret og lyttende tilgang. Inden frivilligugen var der en vis skepsis ’om eleverne nu kunne lave noget, og om de var bange for at få beskidte fingre’, og også om det ville blive svært at forklare, hvad de skulle lave. Men det gik fint, og herlufsholmugen gav alle en følelse af respekt for det arbejde, de frivillige udfører.”, Ida Marker, Nødhjælpsdepotet.

Tilbuddene indeholdt et bredt spekter af muligheder fra produktion af videoer og overtagelse af Instagram eller Facebooksider i foreninger, beskæring af buske og sætning af løg i kommunens Vej og Park-afdeling, stå for aktiviteter med børn i dagtilbud, servere kaffe og kage i Frelsens Hærs café, betjene kunder i genbrugsbutikker, hjælp med hentning og uddeling af ”overskuds”mad fra supermarkeder for Stop Spild Lokalt, reparation og pakning af cykler og it-udstyr for Nødhjælpsdepotet, køre tur med ældre borgere på richshaw, lave livsplakat eller fotobog til ældre med hukommelsesproblemer eller playliste af foretrukken musik.

Eleverne arbejdede med de samme opgaver som andre frivillige: sortere, dampe og prismærke tøj. Tømme tøjcontainere, støvsuge, hænge tøj op, dekorere butik og vinduer samt betjene kunder”, Inge Merete Blücher, Røde Kors Genbrugsbutikken.

Herlufsholmeleverne frivilligugen2022I Frivilligcenter Næstved inviterede vi fire herlovianere og var glade, da Johannes, Frederik og Gustav valgte at arbejde frivilligt hos os. På forhånd havde vi lavet en liste med forslag til opgaver. De tre elever valgte at oprette en Instagramprofil for Frivilligcenter Næstved og her lagde de små hjemmeproducerede film op fra Røde Kors’ og Frelsens Hærs genbrugsbutikker. Deres mødetid hos os var klokken 9.00 til 15.00. Både elever og ansatte i Frivilligcenter Næstved synes, det var nogle dejlige og inspirerende dage.

Til næste år modtager vi meget gerne elever fra Herlufsholm Skole igen. Vi fik et meget positivt indtryk af høflige og engagerede 1 g-elever med en fin spørgelyst. Én af herlovianerne, ville gerne fortsætte som frivillig i Frelsens Hær.”, Tina Wesselhoff, Frelsens Hær.

En efterfølgende evaluering på skolen viste, at 90% af eleverne følte sig tilfredse/meget tilfredse med den måde, de blev modtaget i frivilligjobbene på, 77% satte flueben i rubrikkerne ’høj grad’/’meget høj grad’ ved om opgaverne, de blev sat til at løse, var overskuelige, og 37% fandt det sandsynligt, at de vil fortsætte med frivilligt arbejde.

Frivilligugen bliver gentaget i uge 11 til næste år. Begynd derfor allerede nu at tænke over, om du og din forening kunne tænke jer at deltage og hvilke aktiviteter, I eventuelt kan tilbyde 16-årige unge at hjælpe jer med? Husk, at det er vigtigt, at der er sat ressourcer af til at vejlede og støtte dem.

 

Frivilligcenter Næstved har i samarbejde med foreningerne fokus på at udbrede kendskab til områdets forskellige frivillige sociale foreninger. Artiklen om Herlufsholms Frivilliguge er skrevet af Anne Damsbo, Frivilligcenter Næstved