imagefp4Kontakt os:

Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Nyheder

March mod ensomhed i Næstved d. 21-22. aug.

March mod ensomhed i Næstved d. 21-22. aug.

Kom og gå eller kør med, når ’March mod ensomhed’ kommer til Næstved den 21.-22. august...

Vejen til guldet – et grundkursus i fundraising

Vejen til guldet – et grundkursus i fundraising

Få indsigt i relevante fonde og puljer samt inspiration og værktøjer, som øger sandsynligheden for...

Kig i kalenderen

Kig i kalenderen

Skynd dig ind og se kalenderen her på hjemmesiden. Der er allerede mange spændende arrangementer i...

Leder du efter en pårørende?

Leder du efter en pårørende?

Hvert år mister tusindvis af mennesker kontakt med deres familier på grund af krige, katastrofer...

SØGES: Engageret og dynamisk leder til vores frivilligcenter

SØGES: Engageret og dynamisk leder til vores frivilligcenter

Frivilligcenter Næstved og De Sociale Foreningers Hus søger pr. 1.oktober 2022 eller snarest...

  • March mod ensomhed i Næstved d. 21-22. aug.

    March mod ensomhed i Næstved d. 21-22. aug.

  • Vejen til guldet – et grundkursus i fundraising

    Vejen til guldet – et grundkursus i fundraising

  • Kig i kalenderen

    Kig i kalenderen

  • Leder du efter en pårørende?

    Leder du efter en pårørende?

  • SØGES: Engageret og dynamisk leder til vores frivilligcenter

    SØGES: Engageret og dynamisk leder til vores frivilligcenter

PRESSEMEDDELELSE: Sommerfest og hygge - mod ensomhed

Fredag den 17. juni 2022 fra kl. 16-19 inviterer Netværksportalen til ”Sommerfest - mod ensomhed”, i den skønne åbne have på Frivilligcenteret på Farimagsvej 16. Det gør de for at fejre sommerens komme, med alle dem som mangler en sommerfest at tage til, og for at fejre den store succes som netværket allerede oplevet gennem de 4 måneder det nu har eksisteret.

Netværksportalen Sommerfest Juni2022 webNetværksportalen tænder op i grillen, og byder på pølser (også kyllinge- og vegetarpølser), brød og majskolber. Derudover kommer bl.a. ”De Knækkede Blomster” og underholder med deres fest protest musik og skønne stemning, og også byens borgmester Carsten Rasmussen kigger forbi, til det hyggelige event, for at understrege at ensomhed er noget der bliver taget alvorligt i vores by, og at det også er noget vi taler om. For hvis vi skal lykkedes med at nedbryde tabuet om ensomhed, samt synliggøre at dem som oplever ensomhed, også er vigtige i vores samfund, så skal vi netop tale om det, mødes om det, prioritere det og vise det frem.

Med fællesskab skal ensomhed bekæmpes
Borgere som kommer i Netværksportalen oplever ensomhed og ”alene-hed” i forskellige grader; nogle er tilflyttere og har brug for et nyt netværk i kommunen, andre har mistet deres partner eller familie og bærer på en sorg, som fylder alt for dem. Nogle har en kronisk sygdom, som har resulteret i tab af relationen til sociale fællesskaber som f.eks. arbejdspladser. Nogle oplever at savne nogen at dele hverdags oplevelser med, drikke kaffe med og snakke med om stort og småt. Men fælles for de fleste deltagere er det, at de på grund af deres livssituation nu står med et meget lille eller intet netværk.

Netværksportalen holder denne her fest for dem der mangler en sommerfest! Det er for alle dem der mangler et sted hvor de kan dele en pølse rundt om en grill, sammen med folk de føler sig connectede med. Og selvom der ikke er en simpel løsning på et så komplekst problem som ensomhed kan være, så kan man ikke bekæmpe ensomhed uden et fællesskab eller et netværk, som man vel og mærket føler sig velkommen og godt tilpas i.

Fakta om ensomhed
Ensomhed er en oplevelse som opleves meget forskelligt. Den kan ramme alle, i alle aldre, i alle livssituationer, og det er ikke betinget af om man er sammen med andre. For man kan også godt føle sig ensom i selskab med andre.

I følge den nye Nationale Sundhedsprofil1, som blev udgivet 2021, viser det sig at antallet af mennesker i Danmark, som oplever ensomhed, generelt stiger, og Næstved ligger desværre højere end det danske gennemsnit. Her viser det sig nemlig at omkring 10.000 mennesker oplever ensomhed, i en eller anden grad. Det svarer til 14,2% af Næstveds borgere. Til sammenligning ligger det tal på 12,7% på landsplan.

Et smil fyldt med hjertevarme
Netværksportalen LH og MB 2022 webI februar 2022 blev projekt ”Netværksportalen - mod ensomhed” sat i søen, under Frivilligcenter Næstved, med det smilende og hjertevarme makkerpar Liv og Maj-Britt i spidsen.

Gennem de sidste 4 måneder, har netværket i den grad haft vokseværk og masser at se til. Netværket har foruden deres åbnings reception med overrækkelse af fondsmidler fra Velliv foreningen, allerede nået at være værter for både samtalecaféer, oplæg, fællesspisninger, bunker af hygge og både livlige, fjollede og dybe samtale med og mellem deres deltagere. Foruden den flotte bevilling fra Velliv foreningen, har Netværksportalen også modtaget midler fra Sjølund Genbrug, hvilket har kunne garantere at projektet nu kan drives videre resten af 2022.

Der er blevet knyttet kontakter og venskaber på tværs af forskellige livssituationer mellem deltagerne, og netværket selv har fået samarbejder på plads med flere foreninger, kommunen, sundhedscenteret og en masse frivillige interessante aktører, både lokalt og landsdækkende.

Og det næste halve år kommer heller ikke til at gå stille for sig. Det byder både på værtskab for Patrick Cakirli og eventet ”March mod ensomhed” når det kommer til Næstved den 21. august, fællesspisning den 8. november til ”Danmark spiser sammen” ugen, ”Frivillig Fredag” event, deltagelse i Fællesskabs stafetten og Folkebevægelsen mod Ensomheds Ensomhedskonference, spille eftermiddage, nørkle og kaffehygge, julefest, og meget, meget andet.

 

Sommerfest med grill og musik
17. juni, kl. 16 – 19
På Frivilligcenter Næstved
Farimagsvej 16

Eventet er gratis, men tilmelding er
nødvendig, så vi kan sikre os at der
er mad nok.

Tilmelding eller spørgsmål til:
mb@frivilligcenter-naestved.dk 
Mob.: 22 42 62 43

Hold øje med Netværksportalens sociale medier
www.facebook.com/Netvearksportalen 
www.instagram.com/netvaerksportalen/ 

 

Netværksportalen drives af midler fra Velliv Foreningen, Sjølund Genbrug og Frivilligcenter Næstved.

Netværksportalen Logo

 

Billedtekst 1: Fællessang med ”De Knækkede Blomster”, som også kommer og underholder til Netværksportalens sommerfest den 17. juni.
Billedtekst 2: Fra venstre, Liv Holbek og Maj-Britt Øgelund, som har startet Netværksportalen.


1: Sundhedsprofilens hjemmeside www.regionsjaelland.dk/sund i rapporten: ”Sundhedsprofil 2021 for Region Sjælland og kommuner –
Hvordan har du det?” 

 

Download pressemeddelelsen som pdf her.