imagefp4Kontakt os:

Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Nyheder

Netværksportalen – sæt kryds i kalenderen

Netværksportalen – sæt kryds i kalenderen

Find kalenderen frem og sæt nogle store X’er for Netværksportalen inviterer til flere gode og...

Pernille stopper

Pernille stopper

Kære foreninger og medlemmer Vores frivilligcenterleder Pernille Agerbæk har opsagt sin stilling....

Efterårsprogram for Gigtcaféen

Efterårsprogram for Gigtcaféen

Nu er programmet for efterårets Gigtcaféer i Næstved på plads - alle er velkommen også selv om du...

PRESSEMEDDELELSE: Vis jeres fællesskab frem til Fællesskabsstafetten 2022

PRESSEMEDDELELSE: Vis jeres fællesskab frem til Fællesskabsstafetten 2022

Fællesskabsstafetten er for foreninger og andre frivillige fællesskaber, der gerne vil åbne deres...

KURSUS: Nem mad over bål

KURSUS: Nem mad over bål

Bliv inspireret til at lave nem mad over bål og mærk, hvordan det kan være med til at give...

  • Netværksportalen – sæt kryds i kalenderen

    Netværksportalen – sæt kryds i kalenderen

  • Pernille stopper

    Pernille stopper

  • Efterårsprogram for Gigtcaféen

    Efterårsprogram for Gigtcaféen

  • PRESSEMEDDELELSE: Vis jeres fællesskab frem til Fællesskabsstafetten 2022

    PRESSEMEDDELELSE: Vis jeres fællesskab frem til Fællesskabsstafetten 2022

  • KURSUS: Nem mad over bål

    KURSUS: Nem mad over bål

Nu kan endnu flere børn og unge dyrke sine fritidsinteresser

For mange børn og unge er fodbold, teater eller musik efter skole, ét af ugens absolutte højdepunkter. Familier med trængte midler, kan dog have meget svært at sende sine børnene afsted til diverse fritidsaktiviteter i foreningslivet, der er så stor en del af dansk kultur og mange danskeres opvækst. Ofte er det simpelthen for stor en udgift at betale for udstyr og kontingent mm. BROEN Næstved er en af de frivillige foreninger, der forsøger at hjælpe børn og unge med at dyrke sine fritidsinteresser. Foreningen har netop modtaget en donation på 50.000 kr. fra EDC Poul Erik Bech Fonden.

Broen Poul Eric Bech 2022 webBørn fra udsatte familier, der ikke har mulighed for at dyrke sine fritidsinteresser, risikerer ofte at mistrives og føle sig udenfor. Derfor er det helt essentielt, at foreninger som BROEN Næstved gør en stor indsats for at få udsatte børn ud i foreningslivet, hvor de kan indgå i aktive og vigtige, sociale fællesskaber:

”Vi har til formål at støtte socialt udsatte børn op til 18 år, så de på lige fod med alle andre børn får mulighed for at dyrke sport og fritidsinteresser i lokale foreninger. Vi meget glade for donationen fra EDC Poul Erik Bech Fonden, der vil hjælpe endnu flere børn og unge til mere trivsel gennem sport og fritidsinteresser i lokale foreninger,” siger Mads Lundborg Mikkelsen, formand for BROEN Næstved.

En ekstraordinær indsats
Michael Kristiansen, Partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech, stod for selve overrækkelsen af donationen. Han udtrykker dyb respekt for de frivilliges arbejde: ”EDC Poul Erik Bech Fonden støtter foreninger, der engagerer sig i at gøre en forskel for udsatte børn og unge. Det er BROEN Næstved et godt eksempel på. Foreningen arbejder hele året for at øge trivsel blandt børn og unge i Næstved Kommune. De frivillige yder et ekstraordinært arbejde i lokalsamfundet og hjælper mange børn til en bedre hverdag. Det er prisværdigt arbejde, som vi meget glade for at kunne støtte via overskuddet fra mæglervirksomheden.”

På landsplan uddeles over en million kroner til BROEN
For fjerde år i træk yder EDC Poul Erik Bech Fonden en betydelig donation til BROEN Danmarks lokalforeninger. I år har fonden doneret 1,1 mio. kr. fordelt til BROENS lokale foreninger. Direktør i EDC Poul Erik Bech Fonden Jane Bech fortæller om baggrunden for at støtte foreningen endnu engang:

”Når man taler med de frivillige fra BROEN, står det klart, at de virkelig brænder for deres arbejde. De engagerer sig i børnene og glædes hver gang de får succes. Endvidere drives BROEN Danmark yderst professionelt med fokus på at holde administrative omkostninger nede og få midlerne ud og gøre gavn for børnene. Derfor ønsker vi fortsat at støtte deres gode arbejde.”


BROEN Danmark hjalp i 2021 4.967 børn og unge til en meningsfuld fritid i gode fællesskaber.

 Om EDC Poul Erik Bech Fonden
EDC Poul Erik Bech Fonden er en almennyttig fond, som blev stiftet i 2015 i forbindelse med generationsskiftet i ejendomsmæglervirksomheden EDC Poul Erik Bech. Gennem overskuddet fra ejendomsmæglervirksomheden støtter fonden frivillige foreninger, der gør en forskel for udsatte børn.

Om EDC Poul Erik Bech
EDC Poul Erik Bech er Danmarks største og eneste landsdækkende ejendomsmæglervirksomhed og består af 74 boligbutikker og 19 erhvervscentre og beskæftiger mere end 650 medarbejdere. EDC Poul Erik Bech er uafhængig af banker og realkreditinstitutter og er den eneste fondsejede mæglervirksomhed. Størstedelen af virksomheden er ejet af den almennyttige fond EDC Poul Erik Bech Fonden. Gennem overskuddet fra mæglervirksomheden støtter fonden frivillige foreninger, der gør en forskel for udsatte børn. Kender du en lokal forening, der har brug for en håndsrækning, så hører Fonden meget gerne fra dig. Læs mere på www.poulerikbech.dk og www.poulerikbechfonden.dk.

 

 

Kontaktinformation
Michael Kristiansen
Partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Næstved
Telefon: +45 30 16 06 92
Mail: mick@edc.dk

Jane Bech
Direktør, EDC Poul Erik Bech Fonden
Telefon: 27 57 34 62
Mail: jab@poulerikbechfonden.dk

Mads Lundborg Mikkelsen
Formand i BROEN Næstved
Telefon: 42 15 79 80