imagefp4Kontakt os:

Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Svovlstikkerne

 
Målgruppe:
Økonomisk dårligt stillede børnefamilier – og ensomme ældre.
 
Formål og aktiviteter:
Ingen kan hjælpe alle – men ALLE kan hjælpe nogen!

Svovlstikkerne er en lille hjælpeorganisation af frivillige, som prøver at gøre julen bare lidt bedre, for dem der ikke har råd til at holde en jul, der bare ligner den du og jeg kender og holder år efter år. Med Disneys Juleshow & besøg i kirken, mens anden eller flæskestegen hygger sig i ovnen.

Især børnene ligger os på sinde! Hvordan mor & far er endt i en trist situation – ja så er børnene i hvert fald ikke en del af årsagen, og skal gerne have goder minder med fra denne højtid.

Svovlstikkerne blev stiftet den 3. oktober 2010. Vores primære formål er julehjælp – men vi støtter også udsatte børn i andre henseender.

Antallet af julepakker vi udleverer, har været støt stigende siden den spæde start i 2010 med 81 pakker – til at vi de sidste par år har rundet 500+ pakker årligt (520 i 2018).

Derudover støtter vi f.eks. anbragte børn – og andre børn, der er blevet visiteret af skoler & pædagoger, som ved, at HER er der behov for hjælp!

Igennem bl.a. foredrag og aktiviteter som spinning, løb og bankospil, skaffer vi midlerne til julepakkerne, som er et komplet måltid mad til en hel familie juleaften samt til en julefrokost i dagene derefter plus legetøj til alle børnene.

Svovlstikkerne uddeler ikke penge eller gavekort – kun varer.

Svovlstikkerne står for finansiering, indkøb og pakning af disse julepakker, men selve udvælgelsen af værdigt trængende sker gennem Frelsens Hær & Mødrehjælpen i Næstved, en lang række lokale kirker samt af Røde Kors.

Hver krone du donerer, er en krone til at hjælpe andre...

Adresse

  • Hybenvej 18 4700 Næstved

Kontakt

  • Kontaktpers.: Formand Christian Dreist
  • E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Telefon nr: 31 18 60 80