Skip to main content

March mod ensomhed

Marchen bygger på et stærkt princip: Man må kun gå, når man har følgeskab. Ellers står man stille. Det er et tydeligt symbol på fællesskab og på, at ingen skal stå alene.

Tirsdag den 18. august kl. 08.00 går turen fra Slagelse Rådhus til Frivilligcenter Næstved. Etapen er 36,8 kilometer, og alle er velkomne til at gå med på hele eller dele af turen.

Onsdag den 19. august fortsætter marchen fra Næstved.
Fra kl. 07.30 byder vi på croissant, kaffe og te hos Frivilligcenter Næstved, inden Patrick Cakirli går afsted kl. 08.00. Kvickly Næstved donerer vand, frugt og müslibar til turen.
Dagens etape er 29,2 kilometer.

Kom og gå med, uanset om du vil gå få kilometer eller hele etapen.

Dit følgeskab gør en forskel.

Foto: Frivilligcenter Næstved

March mod Ensomhed er en landsdækkende vandring, der hvert år bevæger sig gennem Danmark for at skabe opmærksomhed om ensomhed. Fra uge 32 til uge 41 vandres der mere end 2.000 kilometer på tværs af landet med ét fælles budskab: Ingen skal stå alene.

I 2026 begynder turen den 3. august i Kalundborg og slutter den 9. oktober i Varde.

March mod ensomhed er et af de ti arrangementer under 'Gang i Næstved'.