Skip to main content

Kurser og workshops

Vi tilbyder løbende forskellige kurser, workshops og oplæg til frivillige sociale foreninger eller grupper.
Se det foreløbige kursusprogram for 2026, som løbende opdateres.

Kommende kurser i 2026

AI for foreninger

Frivilligcenter Næstved inviterer til en sjov, tryg og praktisk introduktion til kunstig intelligens tirsdag den 6. oktober 2026 kl. 17.00 til 20.00 i Frivilligcenter Næstved, De Sociale Foreningers Hus, Farimagsvej 16, 4700 Næstved (Folkerummet).

Medbringe din egen bærbare computer, iPad eller tablet.

Der serveres kaffe, sodavand og sandwich.

Underviser: Hans Jørgen Brandstrup Nielsen

Tilmelding: senest den 1. oktober 2026 på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf.: 55 77 62 43

Der er plads til højst 12 deltagere, og pladserne fordeles efter først til mølle princippet.

Fremtidens frivillige – sådan skaber vi plads

Deltag i inspirationskurset, hvor I får indsigt i tidens tendenser inden for frivillighed og konkrete redskaber til at rekruttere, motivere og fastholde frivillige med særligt fokus på personer over 50 år.

Kurset afholdes lørdag den 24. oktober 2026 kl. 10.00 til 14.00 i Frivilligcenter Næstved, De Sociale Foreningers Hus, Farimagsvej 16, 4700 Næstved (Folkerummet).

Frokost er inkluderet.

Målgruppe: Bestyrelsesmedlemmer, ledere og frivillige, der ønsker at udvikle foreningens arbejde med frivillighed. Deltag gerne flere fra samme forening.

Arrangører: Næstved Kommune, DGI Storstrømmen og Frivilligcenter Næstved

Tilmelding: senest den 18. oktober 2026 på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf.: 55 77 62 43

Ved tilmelding skal I oplyse foreningens navn, antal deltagere og eventuelle særlige kosthensyn.

Der er plads til højst 30 deltagere, og pladserne fordeles efter først til mølle.

Tidligere kurser i 2026

Kom til kurset 'Det frivillige engagement er lige på trapperne' 

Få nye værktøjer og viden, når Frivilligcenter Næstved inviterer frivillige , grupper og foreninger i Næstved til kursusdag om "Det frivillige engagement er lige på trapperne"

Kursets indhold:

Frivilliglandskabet anno 2026 - hvordan får vi flere med?

  • En større mangfoldighed blandt frivillige 
  • Måder at organisere det frivillige arbejde på
  • Fleksibilitet og rummelighed i vores forenings dagligdag
  • Det frivillige fællesskab – hvordan får vi nye frivillige godt ind i deres opgaver og i fællesskabet
  • Betydning af motivation og anerkendelse for alle frivillige
  • Næste skridt

Dagens program veksler mellem oplæg, øvelser samt inspirations- og videndeling på tværs

Underviser: Marie Ingemann Sørensen, organisationskonsulent og rådgiver fra Center for frivilligt socialt arbejde (CFSA)

Tid og sted: Tirsdag den 12. maj 2026 kl. 17.00-20.00 i Frivilligcenter Næstved Farimagsvej 16, 4700 Næstved.

Kurset er gratis og inklusiv forplejning.

Kom til foredraget 'Ledelse, legitimitet og motivation i frivillige fællesskaber'

Hvordan skabes legitimitet og motivation, når deltagelse er frivillig?

I foredraget sætter forsker Karin Strzeletz Ivertsen fokus på dialog, ledelse og kommunikation i frivillige fællesskaber og organisationer. Når mennesker deltager af egen fri vilje, bliver dialog, mening og relationer altafgørende – og det betyder, at ledelse ikke udelukkende kan baseres på formel autoritet.

Med afsæt i kommunikationspsykologi og organisationsforskning vil I lære, hvordan kommunikationsformer ansvar, engagement og oplevelsen af fælles retning i de frivillige fællesskaber – hvordan dialog kan styrke tillid, handlekraft og fastholdelse i frivillige sammenhænge.

Forsker Karin Strzeletz Ivertsen vil kombinere teori med konkrete eksempler og I vil blive inviteret til refleksion over jeres egne erfaringer med frivillighed, ledelse og samarbejde i civilsamfund, organisationer og lokalsamfund.

Tid og sted: Onsdag den 22. april 2026 kl. 10.00-12.00 i Frivilligcenter Næstved, Farimagsvej 16, 4700 Næstved. 

Foredraget er gratis

Tegning af en underviser/foredragsholder, der står ved en tavle, og deltagere, der sidder om et bord