Skip to main content

Næstved Frivilligråd har konstitueret sig på ny

Kendte såvel som nye ansigter blev valgt ind i Næstved Frivilligråd ved repræsentantskabsmødet i maj 2025, og ved den efterfølgende konstituering blev der byttet roller i formandskabet. Det og hvilke aktiviteter Frivilligrådet har på programmet for resten af året, kan du læse mere om.

Næstved Frivilligråd består nu af

Bestyrelsesmedlemmer:

  • Aligo Francis (Naest ved Afrika)
  • Birgit Parkdal (Alzheimerforeningen)
  • Ellen Klintø (Ældre Sagen Suså-Holmegaard)
  • Hanne Jensen (Gigtforeningen)
  • Hiba Belhaiba (Nødhjælpsdepotet)
  • Jørgen Bojesen (Ældre Sagen Næstved)
  • Kirsten Boriis (Gigtforeningen)
  • Michael Petersen (Røde Kors Næstved-Fuglebjerg)
  • Tina Wesselhoff (Frelsens Hær)
  • Viggo Thomsen (Scleroseforeningen)

Suppleanter:

  1. Kirsten Krøll (Alzheimerforeningen)
  2. Annja Hansen (Fibromyalgi- og Smerte Foreningen)
  3. Heydi Baltzer (De Små Giganter)
  4. Thomas Wagner (De Små Giganter)

Tilforordnede:

  • Jørgen Christensen (Byrådsrepræsentant)
  • Lone Lisborg (Foreningskonsulent, Næstved Kommune)
  • Maria Lindahl Strøm (Centerleder, Frivilligcenter Næstved)
  • Süleyman Yücel (Byrådsrepræsentant)

Revisor og -suppleant:

  • Else Weberg (Revisor)
  • Palle Lorentzen (Revisorsuppleant)

Konstituering

Frivilligrådet har efter repræsentantskabsmødet konstitueret sig. Tidligere formand og næstformad har byttet roller, så Tina Wesselhoff er nu formand og Hiba Belhaiba er næstformand, mens Viggo Thomsen fortsætter som kasserer.

Frivilligcentrets leder fortsætter som sekretær for rådet.

Næstved Frivilligråd ser frem til et tæt og stærkt samarbejde med Næstved Kommune, Frivilligcenter Næstved, lokale foreninger, erhvervslivet og alle, der brænder for at gøre en forskel. Frivillighed bygger broer og skaber liv. Sammen styrker vi fællesskabet og skaber muligheder for alle i vores by og omegn. Tak for tilliden og lad os løfte i fællesskab”, skriver bestyrelsen i en pressemeddelelse.

Næstved Frivilligråds logo


Spændende arrangementer forude

Allerede nu har Frivilligrådet mange spændende arrangementer i kalenderen i samarbejde med andre:

Tværgående dialogmøde: Torsdag den 28. august 2025 inviterer Frivilligrådet sammen med Næstved
Kommune til debat om samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet/frivillige med
overskriften ”Lad os gå nye velfærdstider i møde og styrke adgangen til fællesskaber - sammen”.

KOKS Festival, Glumsø: Lørdag den 30. august 2025 deltager Frivilligrådet på dagen med bod sammen med Frivilligcentret, og formandens præsentation af Frivilligrådet i forbindelse med at De Små Giganter og Once a Week optræder med deres musik på scenen.

Foreningernes Dag: Lørdag den 6. september 2025 deler Frivilligrådet og Frivilligcentret bod nr. 51 for at møde kommunens borgere og andre deltagere i Rådmandshaven.

FrivilligBørs på Frivillig Fredag den 26. september 2025. Den årlige fejring af frivillige over hele landet markeres i år med FrivilligBørs og politisk debat i Gl. Ridehus, Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Frivilligrådet, Frivilligcentret, Sundhedscentret og Center for Kultur og Borgerservice fra Næstved Kommune inviterer foreninger, grupper, virksomheder og offentlige institutioner til udveksling af gratis og frivillige ”varer” og til drøftelser med lokale repræsentanter for politiske partier.