Skip to main content

Foredrag: Ledelse, legitimitet og motivation i frivillige fællesskaber

Få ny viden, når Frivilligcenter Næstved inviterer til foredrag om ”Ledelse, legitimitet og motivation i frivillige fællesskaber”. 

Foredragets indhold:

Hvordan skabes legitimitet og motivation, når deltagelse er frivillig?

I foredraget sætter forsker Karin Strzeletz Ivertsen fokus på dialog, ledelse og kommunikation i frivillige fællesskaber og organisationer. Når mennesker deltager af egen fri vilje, bliver dialog, mening og relationer altafgørende – og det betyder, at ledelse ikke udelukkende kan baseres på formel autoritet.

Med afsæt i kommunikationspsykologi og organisationsforskning vil I lære, hvordan kommunikationsformer ansvar, engagement og oplevelsen af fælles retning i de frivillige fællesskaber – hvordan dialog kan styrke tillid, handlekraft og fastholdelse i frivillige sammenhænge.

Forsker Karin Strzeletz Ivertsen vil kombinere teori med konkrete eksempler og I vil blive inviteret til refleksion over jeres egne erfaringer med frivillighed, ledelse og samarbejde i civilsamfund, organisationer og lokalsamfund.

Tid og sted: Onsdag den 22. april 2026 kl. 10.00-12.00 i Frivilligcenter Næstved, Farimagsvej 16, 4700 Næstved. 

Foredraget er gratis

Illustration: Colourbox

Underviser: Karin Strzeletz Ivertsen er ph.d. i organisation og innovation fra Copenhagen Business School (CBS) og underviser i organisationsanalyse og videnskabsteori ved Institut for Organisation. Karin er næstforperson i Folkeuniversitetet Sorø.

Hendes forskning kredser om, hvordan mennesker organiserer sig omkring fælles formål, - og hvordan kommunikation, ledelse og relationer påvirker motivation, legitimitet og engagement i organisationer.