Har du søvnproblemer, føler du dig stresset, lider du af eksamensangst eller har du måske bare brug for mere ro og afslapning? Så er NADA (National Acupunkture Detoxification Association) lige noget for dig. NADA er kort fortalt øreakupunktur, og det er en behandlingsform, som har til formål at afbalancere og styrke kroppens funktioner. Metoden er helt tilbage fra 1970’erne, men bruges stadig flittigt i dag af mennesker i alle aldersgrupper.

Under NADA-behandlingen sættes 5 sterile engangsnåle i hvert øre, og de skal sidde i ørene i 45 minutter. Imens får de behandlede slappet af samt snakket en masse med de andre, der også bliver behandlet. Imens har de mulighed for at få en helt speciel kop NADA te, som gør at man føler sig mere beroliget. Så i modsætning til almindelig akupunktur og NADA-behandling på klinikker, så er NADA i frivilligcenteret ikke bare en behandlingsform men også et socialt fællesskab, hvor man har mulighed for at danne nye relationer. Hvis man ikke er til at sidde og snakke imens, så er der også mulighed for at sidde for sig selv og slappe af.

For at NADA-behandlingen skal virke på dig, er det vigtigt at vide, at det næppe hjælper efter en enkelt behandling. De fleste, som får behandlingerne, får det en til to gange om ugen. Derudover så findes der to forskellige former for behandling. Du kan enten få sat fem sterile engangsnåle i hvert øre eller du kan få sat to magneter på ørene, en på forsiden af øret og en på bagsiden, som holder indtil, at du tager dem ud eller de selv falder ud.

Margit Sveigaard er pensionist, og har benyttet sig af NADA-behandlingen i snart to år. “Jeg går her to gange om ugen, og jeg bruger NADA, fordi jeg har svært ved at falde i søvn, og det har virkelig hjulpet på det. Udover det mener jeg, at det har hjulpet på mine nyretal”.

De behandlede er ikke de eneste der får udviklet nye venskaber, for hvis man spørger NADA-behandleren Poul Mejlvang, så betyder det socialt også en hel del for ham. “Det er nærmest sådan min livline at tage herind de her to gange om ugen”. Poul er pensionist og har været frivillig som NADA-behandler i 5 år, og han elsker det. Det giver ham en masse at være frivillig kontra at være på en klinik. “Jeg kan godt lide at være frivillig. Jeg er pensionist, så det at komme ud ad døren er dejligt”.

For at kunne blive NADA-behandler kræver det at man skal være på et flere dages kursus, hvor man får øvet sig en masse. Poul har også selv gjort brug af NADA-behandlingen, dog er det sværere at sætte nålene i sig selv.

Udover det bygger NADA på traditionelt kinesisk medicin, og forskellen på NADA og almindelig akupunktur er, at NADA-behandlingen virker mere psykisk, hvorimod akupunktur er mere lindrende fysisk, hvis man har ondt nogle steder på kroppen.

Hvis dette er noget for dig, så kom og besøg Poul Mejlvang hver mandag mellem 11:00 og 12:00 og torsdag mellem 16:30 og 17:30 og få en god oplevelse. Det foregår i De Sociale Foreningers Hus i Næstved på Farimagsvej 16, og det kræver ikke nogen tilmelding.

Hvis du har spørgsmål, så kan du kontakte Poul Mejlvang, tlf: 42 50 86 46, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Margit Sveigaard modtager Nadabehandling af Poul Mejlvang.

Andre nyheder

Artiklen er skrevet af Amalie, Frederikke og Holger fra 1.g på Herlufsholm Skole i forbindelse med skolens frivilliguge. Amalie, Frederikke og Holger besøgte Frivilligcenter Næstved den 13.-15. marts 2023, hvor de bl.a. hjalp til med at udbrede kendskab til områdets forskellige frivillige sociale foreninger.

Siden Maria og Nellie fra Filippinerne mødtes første gang på et danskkursus for 27 år siden, har de været venner. Som alle udlændinge i et andet land følte Maria og Nellie et behov for at samles med landsmænd, der havde samme kulturbaggrund, og hvor de kunne støtte hinanden ved fælles udfordringer med sprog og integration. Da de fx blev mødt med ”I skal tage tilbage, hvor I kommer fra!”-tilråb på gaden, var det rart at kunne fortælle hinanden, at alt nok skulle gå. ”Tonen er heldigvis blevet mildere, efter at der er kommet lovgivning om racisme”, siger Maria.

Maria kendte ingen filippinere i Danmark, da hun kom hertil, men gennem klubben har hun mødt flere fra hendes tid i Filippinerne.

Marias historie
Maria mødte sin mand, Ole i Bahrain – en østat i Mellemøsten – hvor de begge arbejdede. Ole var udsendt af sit firma, og Maria sang i et band. Sød musik opstod, men Oles kontrakt løb ud, og de tog hjem hver til sit land. Efter halvandet års fjernkorrespondance rejste Ole til Filippinerne, hvor de giftede sig. De bosatte sig efterfølgende i Danmark og fik med tiden to børn, hvoraf deres datter, Nicole nu er kasserer i Den Filippinske Klub.

”Åh nej, hvad er det for et land, jeg er kommet til? Her er masser af sne, og træerne er døde”, var Marias første tanke, da hun landede i Kastrup. Det var i november måned.

Det var svært at lære dansk, men nu taler begge kvinder sproget flydende. "Han, hun, nutid og datid bruges fx ikke på filippinsk”, fortæller Marias mand Ole. I begyndelsen talte Maria engelsk med sin mand, men efterhånden som der kom børn til, blev sproget mere og mere dansk i familien.

Maria og Nellie føler sig nu som danskere. Deres børn og børnebørn er vokset op her, og Danmark er deres hjem.

Filippinere i Danmark
Mange filippinere er kommet til Danmark som au pair-piger, en del filippinske kvinder bliver dansk gift. Ikke overraskende viser erfaringer, at det er lettere at tilpasse sig det danske samfund, når man kommer hertil som ung. Nellie har set eksempler på kvinder, der bliver dansk gift i en moden alder og flytter hertil. Men selv om de har børn i Danmark, bliver de ofte skilt og vender tilbage til Filippinerne.

Stor jubilæumsfest til november
Der har eksisteret forskellige filippinske klubber i Næstved siden 2001. Den nuværende ”Den Filippinske Klub” er stiftet som forening med vedtægter og CVR-nummer i 2013.

De første år blev møderne holdt privat, men efterhånden som der kom flere medlemmer til, flyttede møderne til Grønnegades Kaserne, og den 28. januar 2023 blev Frivilligcenter Næstved – De Sociale Foreningers Hus nyt mødested, da klubben her kan mødes for et medlemskab på i alt kun 300 kr. for et helt år.

Klubbens 10-års jubilæum fejres lørdag den 18. november 2023 med en stor fest på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.

Nye medlemmer
Når en nytilflyttet filippiner får udleveret CPR-nummer ved opholdstilladelse, har kommunen været flinke til at informere om klubben. Skulle du ikke have hørt om Den Filippinske Klub, og har du lyst til at vide mere, er du meget velkommen til at skrive til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Medlemskab koster 110 kr. om året (55 kr. for unge singler).

Nye medlemmer er velkomne!

Bestyrelse
Nuværende Bestyrelse består af formand Maria Teresita Hardt, næstformand Nellie Valderama Nielsen, sekretær Mel-Vhi Felizario Nielsen, kasserer Nicole Hardt samt Jin Sørensen. Jay Valderama Nielsen og Luz Hansen er suppleanter.

Maria og Nelli fra Den Filippinske Klub

Andre nyheder

 
Frivilligcenter Næstved har i samarbejde med foreningerne fokus på at udbrede kendskab til områdets forskellige frivillige sociale foreninger. Artiklen om Den Filippinske Klub er skrevet i 2023 af Anne Damsbo, Frivilligcenter Næstved.

Hvad er en bisidder?
Bisidderne er en gruppe uvildige personer med forskellig faglig baggrund, som stiller sig til rådighed som bisiddere for borgere i Næstved Kommune.

Skal du fx til møde med en sagsbehandler, en læge, på hospitalet, et forsikringsselskab eller en pensionskasse. Har du brug for hjælp ved ansøgning om hjælpemidler, i forbindelse med boligskifte, kontakt til statsforvaltningen, retten, banken eller til et visitationsmøde, så kunne du måske godt bruge en ”hjælper” til at gå med? Det er selvfølgelig din sag og dig, der taler, men bisidderen hjælper dig med at få overblik i en vanskelig situation.

Han eller hun hjælper dig også til at beslutte, hvad du gerne vil have ud af mødet og støtter dig i at få stillet de relevante spørgsmål undervejs. En bisidder er ulønnet, uvildig og har tavshedspligt.

”Kravet til at fastholde folk på arbejdsmarkedet er blevet skærpet, samtidig med at stress og arbejdsrelaterede sygdomme er øget. Det giver konflikter og til tider alt for lange sagsbehandlingsforløb, der sætter tålmodigheden på prøve”, udtaler Peder Sass fra Bisidderne i Næstved, og han fortsætter: ”Vi savner ofte større respekt for borgerens situation”.

Bisiddernes baggrund er meget forskellig, således er både sygeplejerske, socialrådgiver, sagsbehandler, lærer, studerende, advokat og andre faggrupper repræsenteret. En af kursusdeltagerne tilbød at være koordinator og resten tilkendegav indenfor hvilket arbejdsområde, de bedst kunne fungere som bisidder. Sammensætningen af bisiddere har gennem årene ændret sig, og der er også kommet nye opgaver til.

Det startede for godt 10 år siden
Bisidderne i Næstved startede for godt ti år siden med hjælp fra Frivilligcenter Næstved, som tilbød et bisidderkursus om konflikthåndtering, notatteknik, etik og introduktion til de forskellige myndigheder. Her blev der lagt vægt på, hvor vigtigt respekt, ligeværdighed, gensidighed, tavshedspligt, åbent sind, nænsomhed, ydmyghed og værdighed er i opgaven.

Økonomi og samarbejde
Bisiddernetværket modtager § 18-tilskud til dækning af udgifter til kurser, kørsel, telefon og PR-virksomhed. Det har dog knebet med midler på det seneste.

Bisidderne i Næstved samarbejder med andre organisationer, der også yder bisidderbistand, og de tror på, at samarbejdet med den nye Borgerrådgiver i Næstved Kommune kan forbedre sagsbehandlingen.

Peder Sass fra Bisidderne i Næstved, (privatfoto).

Fremtid
”Behovet for frivillige, uvildige bisiddere bliver desværre ikke mindre i de kommende år. Vi forsøger at få etableret bisidderkurser lokalt, så vi kan rekvirere nye frivillige.” fortæller Peder.

Har du derfor lyst til at lægge et par ekstra øjne og ører til i situationer, som er svære, uforståelige eller uoverskuelige for en borger, så var det måske noget for dig?

Kontakt
Har du brug en bisidder, eller har du selv lyst til at blive frivillig bisidder, så læs mere om Bisidderne i Næstved på www.bisiddernaestved.dk, og kontakt dem på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 50 57 82 85.

Andre nyheder

Artiklen er skrevet i samarbejde mellem Bisidderne i Næstved og Frivilligcenter Næstved i 2023.
Frivilligcenter Næstved har i samarbejde med foreningerne fokus på at udbrede kendskab til områdets forskellige frivillige sociale foreninger.
 

”Det vigtigste er fællesskabet, og at man har lyst til at være sammen med andre” i Polsk-Dansk Forening, erklærer Lidia Szuster, der er formand for foreningen. De fleste medlemmer bor i eller omkring Næstved og der er ca. 20 medlemmer.

Tilbage i 1928 blev foreningen oprettet for at bevare den polske kultur, det polske sprog og de polske traditioner på dansk jord samt for at mindes de nationale rødder og det kulturelle ophav. Gennem årene har den bragt meget glæde, og enkelte medlemmer har endda mødt deres ægtefælle gennem foreningen.

Aktiviteter
Flere gange om året mødes foreningens medlemmer til hyggelige sociale sammenkomster.

Hvert år holder foreningen påske- og julefrokost, hvor deltagerne hver tager en typisk dansk eller polsk ret med til en fælles buffet. De synger sange og taler polsk og dansk på kryds og tværs. Ved sommerfesten, som ofte har 30-50 deltagere med pårørende, står et af medlemmerne for den musikalske underholdning.

Foreningen afholder foredrag og arrangerer ture. De har fx besøgt Holmegaard Værk, Gavnø Park og Gisselfeld og turen gøres mere social med medbragt madkurv og samkørsel.

Et fast punkt på arrangementskalenderen er mindehøjtideligheden for Slaglille-katastrofen den 17. september 1943, hvor ti personer omkom. På denne dato styrtede en engelsk flyver med polsk besætning ned i et hus i Slaglille, og fem danskere indebrændte. Fem polske besætningsmedlemmer omkom også ved den tragiske begivenhed. Hvert år mindes ofrene ved en økumenisk gudstjeneste i Slaglille Kirke med deltagelse af både repræsentanter fra den polske og den engelske ambassade samt Hjemmeværnet. Der lægges kranse ved gravene og spilles trompet med mere. Dagen slutter med en sammenkomst i Frivilligcenter Næstved eller i menighedslokale.

Til næste år er der planlagt stor fejring af foreningens 95 års jubilæum med borgmesterbesøg i Musikstalden på Grønnegades Kaserne.

Historie
Mange polske arbejdere kom til Danmark som landarbejdere fra 1893 til 1929. Der manglede bl.a. arbejdskraft til at luge ukrudt mellem roerne om foråret og til at tage roerne op om efteråret. I 1914 kom der således 14.000 sæsonarbejdere til Danmark og kun 4.500 rejste ud af landet igen. Første Verdenskrig satte imidlertid en stopper for den årlige tilstrømning. Nogle af polakkerne blev efterfølgende jordejere, skabte egne forretninger eller blev håndværkere. Mange blev dansk gift.

Lokalt arbejdede en del i Ladby Teglværk og i Holmegaard Mose med at grave tørv til glasværkets ovne. Gavnø Slot gav også job til mange i mark, stald og husholdning ligesom Gisselfeld og Avnøgården. Dengang var malkearbejdet et kvindejob og foregik med hænderne.

I 1969 og 1970 kom der igen mange polakker til Danmark. På grund af det kommunistiske regimes ”Antizionistiske kampagne” flygtede ca. 3.000 polske jøder til Danmark. De lærte sig hurtigt dansk og fik job. I anden bølge fra 1980 til 1987 kom der ca. 2.500 polske Solidaritets aktivister pga. krigsretstilstand i Polen. Den 1. januar 2020 var der registreret 48.473 indbyggere i Danmark, hvor Polen var deres oprindelsesland ifølge Wikipedia.

”Internettet, sociale medier og sprogundervisning i engelsk gør, at unge polakker, der kommer til Danmark nu, ikke har samme behov for at samles i en forening. Ofte har de allerede job, når de kommer, og de klarer selv kontakt til myndigheder på engelsk. De finder sammen via de sociale medier og andre kanaler på internettet. De er imidlertid også meget velkomne i vores forening – både hvis de har behov for sparring, hjælp eller andet, men også hvis de bare kunne tænke sig at være en del af vores fællesskab”, udtaler Lidia og hun fortsætter: ”Vi har et medlem, der er tredje generation af polske landarbejdere, der flyttede til Danmark. Hun taler det polske sprog flydende, selv om hun er født og opvokset i Danmark. Det er jo også en dejlig ting at kunne tale med den tilbageblevne familie i Polen ved besøg”.

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine har ulykkeligvis skabt en stor flygtningestrøm. Mange er kommet til Danmark, og kommunikationen er udfordret, da ukrainsk og dansk tilhører forskellige sprogstammer. Tidligere lærte ukrainere og polakker russisk i skolen, hvilket giver dem et fællessprog at kommunikere på. Desuden ligner sprogene polsk og ukrainsk hinanden på samme måde som dansk og svensk, hvilket giver polakker mulighed for at hjælpe med at tolke.

I foråret inviterede foreningen ukrainske flygtninge til påskefrokost i Frivilligcenter Næstved. Lidia hjælper stadig nogle af dem ved behov.

Medlemskab
Polsk-Dansk Foreningen i Næstved er for alle med interesse for Polen. Hvis du kunne tænke dig at høre mere om foreningen og/eller melde dig ind, er du meget velkommen til at kontakte Lidia Szuster på telefon 5577 0788 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Det er ikke et krav, at man bor i området.

Zapraszamy do naszego Związku!
Velkommen i foreningen!

Lidia Szuster

Mindehøjtidelighed i Slaglille

FAKTA

Andre nyheder

Frivilligcenter Næstved har i samarbejde med foreningerne fokus på at udbrede kendskab til områdets forskellige frivillige sociale foreninger. Artiklen om Polsk-Dansk Forening er skrevet i 2022 af Anne Damsbo, Frivilligcenter Næstved.