”Det vigtigste er fællesskabet, og at man har lyst til at være sammen med andre” i Polsk-Dansk Forening, erklærer Lidia Szuster, der er formand for foreningen. De fleste medlemmer bor i eller omkring Næstved og der er ca. 20 medlemmer.

Tilbage i 1928 blev foreningen oprettet for at bevare den polske kultur, det polske sprog og de polske traditioner på dansk jord samt for at mindes de nationale rødder og det kulturelle ophav. Gennem årene har den bragt meget glæde, og enkelte medlemmer har endda mødt deres ægtefælle gennem foreningen.

Aktiviteter
Flere gange om året mødes foreningens medlemmer til hyggelige sociale sammenkomster.

Hvert år holder foreningen påske- og julefrokost, hvor deltagerne hver tager en typisk dansk eller polsk ret med til en fælles buffet. De synger sange og taler polsk og dansk på kryds og tværs. Ved sommerfesten, som ofte har 30-50 deltagere med pårørende, står et af medlemmerne for den musikalske underholdning.

Foreningen afholder foredrag og arrangerer ture. De har fx besøgt Holmegaard Værk, Gavnø Park og Gisselfeld og turen gøres mere social med medbragt madkurv og samkørsel.

Et fast punkt på arrangementskalenderen er mindehøjtideligheden for Slaglille-katastrofen den 17. september 1943, hvor ti personer omkom. På denne dato styrtede en engelsk flyver med polsk besætning ned i et hus i Slaglille, og fem danskere indebrændte. Fem polske besætningsmedlemmer omkom også ved den tragiske begivenhed. Hvert år mindes ofrene ved en økumenisk gudstjeneste i Slaglille Kirke med deltagelse af både repræsentanter fra den polske og den engelske ambassade samt Hjemmeværnet. Der lægges kranse ved gravene og spilles trompet med mere. Dagen slutter med en sammenkomst i Frivilligcenter Næstved eller i menighedslokale.

Til næste år er der planlagt stor fejring af foreningens 95 års jubilæum med borgmesterbesøg i Musikstalden på Grønnegades Kaserne.

Historie
Mange polske arbejdere kom til Danmark som landarbejdere fra 1893 til 1929. Der manglede bl.a. arbejdskraft til at luge ukrudt mellem roerne om foråret og til at tage roerne op om efteråret. I 1914 kom der således 14.000 sæsonarbejdere til Danmark og kun 4.500 rejste ud af landet igen. Første Verdenskrig satte imidlertid en stopper for den årlige tilstrømning. Nogle af polakkerne blev efterfølgende jordejere, skabte egne forretninger eller blev håndværkere. Mange blev dansk gift.

Lokalt arbejdede en del i Ladby Teglværk og i Holmegaard Mose med at grave tørv til glasværkets ovne. Gavnø Slot gav også job til mange i mark, stald og husholdning ligesom Gisselfeld og Avnøgården. Dengang var malkearbejdet et kvindejob og foregik med hænderne.

I 1969 og 1970 kom der igen mange polakker til Danmark. På grund af det kommunistiske regimes ”Antizionistiske kampagne” flygtede ca. 3.000 polske jøder til Danmark. De lærte sig hurtigt dansk og fik job. I anden bølge fra 1980 til 1987 kom der ca. 2.500 polske Solidaritets aktivister pga. krigsretstilstand i Polen. Den 1. januar 2020 var der registreret 48.473 indbyggere i Danmark, hvor Polen var deres oprindelsesland ifølge Wikipedia.

”Internettet, sociale medier og sprogundervisning i engelsk gør, at unge polakker, der kommer til Danmark nu, ikke har samme behov for at samles i en forening. Ofte har de allerede job, når de kommer, og de klarer selv kontakt til myndigheder på engelsk. De finder sammen via de sociale medier og andre kanaler på internettet. De er imidlertid også meget velkomne i vores forening – både hvis de har behov for sparring, hjælp eller andet, men også hvis de bare kunne tænke sig at være en del af vores fællesskab”, udtaler Lidia og hun fortsætter: ”Vi har et medlem, der er tredje generation af polske landarbejdere, der flyttede til Danmark. Hun taler det polske sprog flydende, selv om hun er født og opvokset i Danmark. Det er jo også en dejlig ting at kunne tale med den tilbageblevne familie i Polen ved besøg”.

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine har ulykkeligvis skabt en stor flygtningestrøm. Mange er kommet til Danmark, og kommunikationen er udfordret, da ukrainsk og dansk tilhører forskellige sprogstammer. Tidligere lærte ukrainere og polakker russisk i skolen, hvilket giver dem et fællessprog at kommunikere på. Desuden ligner sprogene polsk og ukrainsk hinanden på samme måde som dansk og svensk, hvilket giver polakker mulighed for at hjælpe med at tolke.

I foråret inviterede foreningen ukrainske flygtninge til påskefrokost i Frivilligcenter Næstved. Lidia hjælper stadig nogle af dem ved behov.

Medlemskab
Polsk-Dansk Foreningen i Næstved er for alle med interesse for Polen. Hvis du kunne tænke dig at høre mere om foreningen og/eller melde dig ind, er du meget velkommen til at kontakte Lidia Szuster på telefon 5577 0788 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Det er ikke et krav, at man bor i området.

Zapraszamy do naszego Związku!
Velkommen i foreningen!

Lidia Szuster

Mindehøjtidelighed i Slaglille

FAKTA

Andre nyheder

Frivilligcenter Næstved har i samarbejde med foreningerne fokus på at udbrede kendskab til områdets forskellige frivillige sociale foreninger. Artiklen om Polsk-Dansk Forening er skrevet i 2022 af Anne Damsbo, Frivilligcenter Næstved.